Generelt er en tertiær syre opbygget af hydrogenioner sammen med en af de radikaler der indeholder oxygen. Af denne grund, bliver de ofte henvist til som oxysyrer.

Når en tertiær syre skal navngives kigges der på radikalens endelse. Hvis radikalen ender på –at er navnet på den tertiære syre lig med navnet på radikalen uden –at endelsen. For eksempel kaldes syren bestående af dichromat-radikal (Cr₂O₇) for dichromsyre og ikke dichromatsyre. Hvis radikalen ender på –it, er navnet på den tertiære syre lig med navnet på radikalen uden –it og efterfølges af ordet –syrling. For eksempel kaldes syren bestående af phosphit-radikalen (PO₃^2-) for phosphorsyrling og ikke phosphitsyre. Der er en del undtagelser, hvor de tertiære syre har nogle andre navne end dem som navnet på radikalen dikterer. Det er for eksempel svovlsyre/-syrling og salpetersyre/-syrling. Der er ikke nogle overordnede regler for navngivningen af disse særtilfælde så disse bør bare læres uden af.

I tabel 1 kan ses en liste på de hyppigste tertiære syrer, deres navne og radikaler og eksempler på tertiære syrer der overholder reglen for navngivningen og eksempler på nogle der ikke gør.

Tabel 1: