Der er en række uorganiske forbindelser der er bundet i molekyler med kovalente bindinger. De fleste af disse er oxider, sulfider og halogenider af halv-metal grundstofferne.

Generelt navngives disse forbindelser, ved at skrive navnet på det centrale atom (sædvanligvis det første i den kemiske formel) efterfulgt af navnet på anionen dannet af det andet grundstof. Nummerpræfikser er benyttet hvor nødvendigt for at undgå forvirring i forhold til de forskellige forbindelser dannet af det samme grundstof. I tabel 1 kan ses nogle eksempler.

Tabel 1:

Der er to meget vigtige undtagelser til denne regel. Disse er vand (H₂O) og ammoniak (NH₃). Begge disse har almindelige navne, som er fast etableret i nomenklaturen. En speciel egenskab for netop disse to forbindelser, er deres villighed til at optage en ekstra proton (koordineret kovalent binding med en hydrogenkation) og danne kationer. Hermed bliver vand til en hydroniumion (tungt vand) og ammoniak bliver til en ammoniumion (NH₄⁺) meget nemt under de rette betingelser.