Kulstofatomer har den unikke egenskab, at det kan binde sig til andre kulstofatomer og danne kæder, som også kan have forgreninger, som vist i figur 1.

Figur 1:

      eller    
                                                Eksempel på en kulstofkæde uden forgreninger og en med

Dette er årsagen til at molekylærvægten er så stor i organisk kemi. Molekylærvægte i tusinder er ikke ualmindeligt. Tre typer af bindinger kan dannes mellem kulstofatomer.

Enkeltbindinger

En enkeltbinding er en kovalent binding, dannet af to kulstofatomer, der deler et elektronpar (to elektroner). Forbindelser der kun indeholder enkeltbindinger mellem kulstofatomerne kaldes alkaner.

Eksempel på en enkeltbinding mellem to kulstofatomer

Dobbeltbindinger

En dobbeltbinding består af to kovalente bindinger mellem to kulstofatomer, der deler to elektronpar (4 elektroner). Forbindelser der indeholder mindst en dobbeltbinding mellem to kulstofatomer, kaldes for alkener.

Eksempel på en dobbeltbinding mellem to kulstofatomer

Tripelbindinger

En tripelbinding består af tre kovalente bindinger mellem to kulstofatomer, der deler tre elektronpar (6 elektroner). Forbindelser der indeholder mindst en tripelbinding mellem to kulstofatomer, kaldes for alkyner.

Eksempel på en tripelbinding mellem to kulstofatomer