Loven om konstante proportioner og multiple proportioner og de relaterede dele af atomteorien, danner grundlaget for de fleste kvantitative beregninger der involverer kemiske reaktioner. Anvendelsen af de grundlæggende kemiske love sammen med kemiske bindinger, vil hjælpe læseren med at forstå sandsynligheden og proportionerne involveret i kemiske reaktioner, uanset typen af binding (ion, kovalent, koordineret kovalent eller metallisk), de specifikke mængder af et grundstof der vil reagere med en specifik mængde af det/de grundstoffer, til hvilke det bliver kombineret med.

Hvis to stoffer bliver placeret sammen i en beholder, i et hvilket som helst forhold, er resultatet en blanding. Hvis en teskefuld sukker kommes i et glas vand, vil sukkeret langsomt opløses og kan ikke længere ses. Resultatet er at sukkermolekylerne bliver ligeligt fordelt i vandet og blandes med vandmolekylerne. Da sukker og vandblandingen er ensartet, siges det at blandingen er homogen. En homogen blanding af to eller flere stoffer, kaldes for en opløsning. Årsagen til at opløsninger er klassificeret som blandinger i stedet for forbindelser, er fordi sammensætningen ikke er af konstante proportioner.

Alle opløsninger består af et opløsningsmiddel og en eller flere opløste stoffer. Opløsningsmidlet er det stof der opløser de øvrige stoffer. I vand/sukkerblandingen nævnt herover, er vandet opløsningsmidlet og sukkeret det opløste stof. Det er ikke altid nemt at gennemskue hvilket stof der er opløsningsmidlet og hvilket stof der er det opløste stof (for eksempel i en opløsning af lige dele vand og alkohol).

Opløsninger kan eksistere i alle de tre tilstandsformer af stof, fast, flydende eller gas. Jordens atmosfære er en gasformig opløsning af nitrogen, oxygen og små mængder af andre gasser. Vin (vand og alkohol) og øl (vand, alkohol og kuldioxid) er eksempler på flydende opløsninger. Metallegeringer er faste opløsninger (for eksempel er 14 karat guld, guld kombineret med sølv eller kobber).

En faktor der bestemmer mængden og/eller hastigheden hvor en reaktion finder sted er opløseligheden. Opløseligheden er defineret som den maksimale mængde af et stof der kan opløses i en given mængde opløsningsmiddel ved en bestemt temperatur. Når en opløsning når dette punkt, siges den at være mættet. An opløsning er altså mættet, når der opnås ligevægt mellem opløsningsmidlet og det opløste stof ved en bestemt temperatur. Ligevægtspunktet er det punkt hvor mængden af stof der opløses er lige så stor, som mængden af stof der udfældes, hvis betingelserne for reaktionen holdes konstante.

Kinetik er studiet af de faktorer der har indflydelse op hastigheden af kemiske reaktioner. Der fem væsentlige faktorer at overveje: koncentration, temperatur, tryk, de øvrige reaktanters natur og katalysatorer.