Som nævnt i forbindelse med figuren i forrige afsnit, opfylder ethvert punkt på linjen ligningen for linjen. Derfor, hvis vi kender værdien af x, lad os sige 50 sekunder, kan vi hurtigt beregne den tilsvarende værdi af y til at være 300 ng/mL:

En anden måde at finde værdien af y, som svarer til en x-værdi på 50 sekunder, er at tegne en lodret linje fra x-værdien op til datalinjen og derefter tegne en vandret linje over til y-værdien:

I det kliniske laboratorie, er det ofte nødvendigt at bestemme koncentrationen af et stof, ud fra nogle egenskaber for stoffet som direkte kan måles. De mest almindelige måder at kvantificere et kemisk stof, er at udnytte interaktionen mellem stof og lys. Der er andre måder selvfølgelig, men vi vil her bruge lys for at vise formålet med standardkurver.

Nogle gange kan en kemisk reaktion udsende lys med en bestemt bølgelængde, et fænomen kaldet kemiluminescens. Det udsendte lys er målbart. Undertiden absorberer et kemisk stof lys i en proces kaldet absorption. Mængden af absorberet lys kaldes absorbansen og kan også måles. Fluorescens er processen med absorption af lys ved en bestemt bølgelængde og derefter udsende lys med en lavere bølgelængde. Som i de to andre eksempler, er dette lys målbart.

Et kemisk stof, kan altså kvantificeres ved at måle mængden af det lys det absorberer eller udsender under veldefinerede betingelser. Tricket ligger imidlertid i, at kunne læse bagud fra målingen af lys til den mængde stof der er til stede. Med andre ord, skal vi kunne besvare dette spørgsmål: fra den mængde lys vi måler, hvordan kan vi så vide hvor meget stof der er til stede?

Tegn standardkurven

I laboratoriet, har vi typisk flere opløsninger af stoffet vi agter at kvantificere, hver med en bestemt koncentration. Disse opløsninger kaldes standardopløsninger eller kalibreringsopløsninger og fabrikanten har allerede fastlagt koncentrationerne med høj nøjagtighed, ved en anden metode end den vi skal anvende. Hvad vi gør med disse opløsninger, er at måle for eksempel deres absorbanser og derefter plotte disse værdier ind på en graf (se figur 1). Ofte, men bestemt ikke altid, er data lineære. Fra denne standardkurve, kan vi besvare spørgsmålet i forrige afsnit, fordi hvert punkt i en linje, opfylder ligningen for linjen.

Figur 1:

Hypotetisk standardkurve over absorbansen af et kemisk stof på
baggrund af dets koncentration. Absorbansværdierne 0,375
(grøn linje) og 0,525 (blå linje) svarer henholdsvis til koncentrationerne
50 mg/dL og 70 mg/dL

Antag, at vi har en opløsning af stoffet Q med en ukendt koncentration. Hvis vi måler absorbansen af denne opløsning, kan vi bruge standardkurven i figur 5.3.1.1, til at fastslå koncentrationen af stoffet Q for enhver værdi vi kan observere, der ligger mellem 0 og 0,900. For eksempel, hvis absorbansen af vores opløsning er på 0,525, så ved vi, at koncentrationen er 0,70 mg/dL; hvis absorbansen er 0,375, så er koncentrationen 50 mg/dL. Denne proces, med at anvende en standardkurve til at forudsige værdien af en variabel fra en anden, kaldes interpolation.

Bemærk dog, at vi ikke har nogle oplysninger om koncentrationer der er større end 120 mg/dL. Vi ved ikke om forholdet mellem absorbans og koncentration for stoffet Q, forbliver lineær. Derfor, hvis absorbansen af vores opløsning ligger over 0,900, for eksempel 1,133, kan vi ikke med sikkerhed forudsige den tilsvarende koncentration ud fra vores standardkurve. At gøre dette, kendes som ekstrapolation og det er generelt uacceptabelt i laboratoriearbejde.

Vi kan opstille ligningen for vores standardkurve vist i figur 1. Skæringspunktet for y-aksen er 0 (eller meget tæt på 0) og hældningen er:

Hvad denne værdi betyder er, at absorbansen stiger 0,0075 for hver stigning på 1 mg/dL i koncentrationen af Q. Dette er er en forandringshastighed, der ikke involverer elementet af tid. Bemærk desuden, at enhederne for hældningen, kan skrives på en anden måde:

Derfor er ligningen for standardkurven i figur 1:

eller

Vi kan bekræfte denne ligning, ved at erstatte vore interpolerede værdier for x og y variablerne. Vi sagde for eksempel, at en y-værdi på 0,525 svarede til en x-værdi på 70 mg/dL; disse to værdier opfylder faktisk også ligningen ved efterprøvning: