Fremgangsmåde ved Gramfarvning
Gramfarvning er en differentiel farvning, der involverer flere trin. Den blev udviklet af den danske mikrobiolog Hans Christian Gram i 1884, som en effektiv metode til at skelne mellem bakterier med forskellige typer af cellevægge, og den er stadig i dag, en af de mest anvendte farvningsmetoder.
.
Klargøring af objektglasset:
- Rengør objektglasset med Kimwipe eller anden fnugfri servicet og ethanol, for at fjerne fingeraftryk.
- Tegn to cirkler med en sprittusch på undersiden af objektglasset.
- Brug din podenåls øje, til at placere en dråbe vand i hver cirkel (på oversiden af objektglasset).
- Ved an anvende den aseptiske metode, fjern en meget lille mængde bakterier fra kulturglasset. Husk at flammesterilisere mundingen af glasset før du kommer podenålen i og efter du har taget den op.
- Udstryg bakterierne ud i dråben af vand på dit objektglas. Du kan godt gå ud over cirkelmarkeringen på glasset.
- Lad objektglasset lufttørre fuldstændigt.
- Varmefiksér objektglasset, ved at trække det gennem en flamme 3-4 gange, med bakteriekultursiden opad. Du må ikke flammefiksere siden med bakteriekulturen!
- Lad objektglasset køle helt af, hvorefter du er klar til at farve bakteriekulturen.
.
Fremgangsmåde ved farvning:
- Læg objektglasset over farveskålen.
- Dæk præparatet med krystalviolet i 1 minut.
- Skyl krystalviolet af med iod-iodkalium og lad præparatet være dækket af dette i 1 minut.
- Skyl farvestofferne af med 100 % ethanol.
- Skyl efter med demineraliseret vand.
- Dæk præparatet med safranin i 1 minut.
- Skyl af med demineraliseret vand.
- Dup vand af præparatet og objektglasset og mikroskopér – Sørg for at undersiden af objektglasset er helt tør!