Elefanttandpasta

Det dramatiske elefanttandpastaforsøg, danner rigelige mængder af dampende skum, som ligner den slags som en elefant måske kunne finde på at bruge til at børste tænderne i. Se hvordan du opstiller forsøget, og lær om videnskaben bag reaktionen herunder.

Det skal du bruge:

Den kemiske reaktion i dette forsøg, foregår mellem hydrogenperoxid og en opløsning af kaliumiodid og opvaskemiddel, som fanger gasserne og danner skum.

  • 50-100 mL 30% hydrogenperoxidopløsning (H2O2).
  • Mættet kaliumiodidopløsning (KI)
  • Flydende opvaskemiddel.
  • Flydende frugtfarve.
  • 500 mL måleglas

Sikkerhed:

Til dette forsøg, skal du som altid bære handsker og sikkerhedsbriller. Da der frigives oxygen under dette forsøg, må det ikke udføres i nærheden af åben ild. Reaktionen er exotermisk, og danner en god del varme, så du må ikke læne dig indover måleglasset når du blander reagenserne. Behold handskerne på under forsøget og ved oprydningen efter forsøget. Skummet og opløsningen kan skylles ud i vasken.

Fremgangsmåde:

  1. Tag handsker og beskyttelsesbriller på. Ioden fra forsøget kan efterlade pletter, så det er en god ide at afdække dit arbejdsområde med plastic (for eksempel en skraldesæk som du har skåret op).
  2. Hæld omkring 50 mL 30% hydrogenperoxidopløsning op i måleglasset.
  3. Kom nogle dråber opvaskemiddel ned i måleglasset og hvirvel opløsningen rundt, for at blande den med opvaskemidlet.
  4. Du kan komme 5-10 dråber frugtfarve ned langs siden af måleglasset, for at simulere tandpasta med striber, eller dryppe det direkte ned i opløsningen og blande, for at give skummet farve.
  5. Hæld omkring 10 mL kaliumiodidopløsning i måleglasset. Læn dig ikke ind over måleglasset når du gør dette! Reaktionen er meget energisk og du risikerer at blive ramt af sprøjtet, eller blive forbrændt af dampen.

Variationer af forsøget:

  • Du kan komme 5 gram stivelse i hydrogenperoxidopløsningen. Når kaliumiodidopløsningen tilsættes, vil skummet få lyse og mørke områder, da noget af stivelsen reagerer og danner triiodid.
  • Du kan bruge gær i stedet for kaliumiodid. Skummet dannes langsommere, men du kan tilsætte et fluorescerende farvestof til denne reaktion til dannelsen af elefanttandpasta der vil lyse kraftigt i skæret fra en ultraviolet lampe (en såkaldt “black light”).

Kemien bag elefantpastaforsøget:

Den komplette reaktionsligning for reaktionen i forsøget er:

2 H2O2(aq) → 2 H2O(l) + O2(g)

Nedbrydningen af hydrogenperoxid til vand, katalyseres imidlertid af iodidionen:

H2O2(aq) + I(aq) → OI(aq) + H2O(l)2

H2O2(aq) + OI(aq) → I(aq) + H2O(l) + O2(g)

Opvaskemidlet fanger oxygenen som bobler. Frugtfarve kan farve skummet. Varmen fra denne exotermiske reaktion, er så kraftig, at skummet kan dampe. Hvis forsøget udføres med brug af en plasticflaske i stedet for et måleglas, kan du forvente at plasticflasken får smådeformiteter på grund af varmen.

Back to Top