Istap af natriumacetat

Kemikalier og udstyr:

250 g natriumacetat trihydrat
25 ml destilleret vand
½ liter pyrex-flaske eller konisk kolbe
Kogende vandbad

 

Forsøget:

Forberedelse:
Natriumacetat og vand hældes i flasken, låget sættes løst på, og den koges på vandbad til al natriumacetat er smeltet. Lad flasken køle ned til stuetemperatur.

Udførelse 1:
Læg nogle få natriumacetatkrystaller (“podekrystaller”) på en plastplade eller lignende, der hvor man vil have istappen.
Hæld i en rolig stråle natriumacetatopløsningen ned på krystallerne, og en “istap” vokser frem.
Start med at hælde et godt skvæt, så der bygges et fundament. Herefter hældes langsommere og langsommere, mens flasken hælder fra stadig større højde.
(Visuelt god version)

Udførelse 2:
Put en enkelt krystal i flasken. På få sekunder stivner indholdet, og flasken bliver varm.
(Hands-on-version. Den varme flaske kan sendes rund)

Udførelse 3:
Hav lidt natriumacetatkrystaller på fingrene og knips over den åbne flaske. Som ved et trylleslag “fryser” væsken.
(Lidt for meget en tryllekunst, men meget imponerende)
Man kan også hælde væsken tyndt ud på en glasplade, så man kan se krystalvæksten tydeligt, men så har den det med at krystallisere i tide og utide (Kan evt. bruges som start på “istappen”).

 

Hvad sker der:

De fleste stoffer man smelter, vil størkne igen når de køler ned. Det sker typisk ved at der spontant dannes nogle små primærkrystaller, der så vokser videre til alt er størknet. Nogle stoffer kan imidlertid afkøles under smeltepunktet eller det punkt hvor de burde være fældet ud af en opløsning.

En forklaring på dette fænomen antages at være, at når primærkrystallen dannes, opstår der lokalt en lavere koncentration af stoffet, som krystallen opløses i igen. Primærkrystallen skal altså over en vis kritisk størrelse, før den “er levedygtig”. Krystaller der er store nok til at være synlige, er store nok til at starte processen.

Når smelten størkner, frigøres stoffets smeltevarme og temperaturen stiger til stoffets smeltepunkt (55-58 grader afhængigt af vandindhold) indtil alt er størknet. Denne effekt anvendes i nogle typer varmepuder og er også grunden til at en flaske vand sammen med ens grøntsager kan holde dem frostfri i let frost.

 

Bemærkninger:

Hvis væsken størkner til en fast masse når den køler ned, er den enten ikke helt smeltet, eller der er ikke tilsat nok vand. Hvis den bliver til en grødet krystalmasse, som dog stadig kan podes og størkne helt, skal den tilsættes en milliliter vand eller to.

Natriumacetat kan man selv lave ved at neutralisere 32% eddikesyre med flydende afløbsrens (natriumhydroxidopløsning).

I en stålgryde hældes 2-3 deciliter eddikesyre. Under omrøring hælder man langsomt afløbsrens i syren, til pH værdien er 8-9.

Derefter koger man opløsningen til en udtagen prøve størkner. Man skal så tilsætte nok vand til at man kan lave den underafkølede væske, men ikke så meget at istappen driver af fugt når man laver den..

Hvis syren begynder at koge lader man den køle ned før man fortsætter.

Syntesen bør ske udenfor, da eddikesyre lugter kraftigt.

 

Sikkerhed:

Natriumacetat er et af de mest uskadelige kemikalier man kan møde. Det må anvendes frit i madvarer som “E 262” til at stabilisere pH-værdien.

Ved syntese af natriumacetat skal der anvendes briller og handsker, da både eddikesyre og natriumhydroxid er ætsende. Ved stof på huden skylles med vand, ved stof i øjnene skylles med masser af vand og der søges læge.

 

Oprydning/affald:

Kan smides i affaldsspand/kloak. Men kan genbruges et utal af gange til man synes den er blevet for ulækker.

Istap af natriumacetat - fig.1

Back to Top