Effekten af temperaturen på opløseligheden, kan forklares på baggrund af Le Chateliers Princip. Le Chateliers Princip fastslår at hvis et ydre indgreb (for eksempel varme, tryk eller koncentrationen af en reaktant) tilføres et system i ligevægt fremkalder det en forskydning, der formindsker virkningen af indgrebet. Dette princip er af værdi når man skal forudsige hvor meget et system vil reagere til en ændring i eksterne betingelser. Tag for eksempel tilfældet, hvor opløselighedsprocessen er endotermisk (tilføres varme).

fast stof  +  varme  ↔  opløsning

Ved forøgelse af temperaturen tilfører et ydre indgreb på ligevægtstilstanden og tvinger den til at skifte mod højre. Det ydre indgreb bliver herved modvirket, fordi opløsningsprocessen forbruger noget af varmen. Derfor, stiger opløseligheden (koncentrationen) når temperaturen øges. Hvis processen er exotermisk (afgiver varme), ser processen således ud:

fast stof  ↔  opløsning  +  varme

En temperaturstigning vil mindske opløseligheden ved at skyde ligevægten mod venstre.

Hvor meget stof der er opløst i en opløsning er meget vigtigt når opløsningen er lavet med et specifikt formål for øje. At sige der er lidt, meget eller noget er ikke særligt præcist, hvis en bestemt koncentration er krævet. Der er et par fælles og præcise metoder der bruges til at udtrykke koncentration. Disse er massefylde, molaritet, normalitet og ppm (parts per million milliontedele).