Normalitetskoncentrationen er en anden metode til at udtrykke koncentrationen af en opløsning. Normalitet (N) er defineret som det antal ækvivalenter af et opløst stof opløst i en liter opløsning:

En ækvivalent syre, er den mængde syre, der er nødvendig for at give op til en mol hydrogenioner i en kemisk reaktion. En ækvivalent base, er den mængde base, der reagerer med op til en mol hydrogenioner. Når man udtrykker koncentrationen af baser, refererer normalitet til det antal tilgængelige hydroxylioner. Fordi hydrogen- og hydroxylioner bindes til hinanden i et en-til-en forhold, er en OH^– ion ækvivalent med en H⁺ ion.

a)

b)

Bemærk at i reaktion a), at en mol HCl frigiver en ækvivalent per mol, eller en mol H⁺ ioner. H₂SO₄ har to ækvivalenter per mol, eller to H⁺ ioner, fordi hver mol H₂SO₄ kan frigive to mol H⁺ ioner.

Antal ækvivalenter af en syre eller en base kan afgøres ud fra ækvivalentvægten. Ækvivalentvægten er defineret som molekylærvægten af syren eller basen, divideret med antallet af udskiftelige hydrogen- eller hydroxylioner.

Eksempel 1:

Ækvivalentvægten for H₂SO₄ er:

Det betyder at 49,0367 gram H₂SO₄ er lig med en ækvivalent H₂SO₄. Hvis der så er en liter opløsning, der indeholder 78,32 gram H₂SO₄, er antallet af ækvivalenter:

Da normalitet er lig med antallet af ækvivalenter per liter, er normaliteten for denne opløsning lig med 1,6 ækvivalenter, eller 1,6 N.